Jeg bor på en vej

Jeg bor på en vej. Det er en helt speciel vej. Med få metrostop fra indre by, kan du lande lige midt på min vej. Det er en vej der er fyldt med glade mennesker, og larm om sommeren, og stille vandringer om vinteren.

Jeg lærte først min vej at kende, da jeg engang imellem valgte at cykle på den, når jeg skulle på arbejde, og ville følges med en sød kollega. Ellers drejede af, lige inden vejen startede.

Men jeg har altid syntes at min vej, var noget helt specielt. Også inden jeg flyttede hertil, kiggede jeg altid op på lejlighederne, og spekulerede over hvem der boede lige netop her. På den vej, der førte ned til havnebadet og glade sommerminder. Det måtte være en rigtig god vej.

Ved et tilfælde og ud af det blå, landede min adresse pludselig på denne vej. Lige i starten af vejen, for at være mere præcis. I begyndelsen var jeg meget beæret over at være en del af lejlighederne. Nu kunne jeg kigge ud og ned, i stedet for at kigge op og beundrer.

Fra min lejlighed kan man se ned på vejen. På alle de mennesker der hver dag går forbi. Nogle har faste rutiner, hvor andre pludselig dukker op.

I starten af min vej, ligger en 7-elleven. Dem kan man finde i hele verden. Men den der ligger på hjørnet af min vej, er noget helt specielt, fordi ejeren virkelig er super unik. Jeg kommer efterhånden ret ofte, og får en god sludder, med både Jeanett som står bag disken, og Steffen som ejer butikken. Vi kender hinanden utrolig godt. Desværre stopper han lige om lidt og rejser hjem til det jyske. Da jeg mistede mit job, var Steffen den første til at tilbyde mig et job bag hans disk. Faktisk lærte vi hinanden at kende, fordi jeg ikke syntes hans rundstykker var smurt godt nok. Det endte med et længere opkald, hvor vi fik talt om alt muligt, udover de dårlig smurte boller. Nu sender jeg blot en snapchat, hvis de fejler noget.

Lige overfor mig, bor min veninde Karna. Vi har lært hinanden at kende, fordi vi begge to har et stort shoppe-gen. Så efterhånden som vi mødtes, og solgte ting til hinanden, kom vi tættere og tættere på hinanden. I dag går vi aften ture, træner sammen (når vi kan komme til det), skriver sammen dagligt og hun er blevet en af mine bedste veninder. Da min kæreste var på stadion i Paris og var bombetruet, var hun den første til at tilbyde at komme over og yde krisehjælp. Hun sad hos mig det meste af natten, og trøstede mig. Hun er en sand veninde. Og samtidig et af de slags mennesker, som er ubeskrivelig vigtige at have i sit liv, for hun vil gå igennem ild og vand, for at beskytte dig. Og derfor vil jeg gøre det samme.

Længere nede af min vej, bor Ditte, sammen med hendes søde datter og mand. Hun er et kreativt og smuk væsen, som alle her på Bryggen kender. Hun ejer samme shoppe-gen som Karna og jeg. Vi bor også i samme andelsbolig, så vi er gode til at følges ad til møder, og tale om de forandringer der sker i vores f0rening. Det er guld værd, og rart at vide at der er nogle man kan sparre med, når der sker ændringer i vores lille boligkompleks.

Lige overfor Ditte, ligger der den hyggeligste lille kiosk. Den hedder Lucky Shop. Når jeg kommer derind, lyser de altid op. De kender mit navn og ved at jeg bor længere oppe af vejen. Når jeg møder dem på vores vej, stopper de altid op, og spørger hvordan det hele går. Det er der jeg henter mine pakker, og kan gøre det selvom klokken er 00.00 om aften. Og de smiler altid.

I vores gård er der tre gårdmænd. Danny og Brian er vores to fantastiske gårdmænd, som altid står klar til at hjælpe mig, hvis der er problemer med min bolig. Jeg møder dem alle steder på Bryggen, og vi kender efterhånden hinanden rigtig godt, da vi tager en god hverdagssnak, hver gang vi render på hinanden. De er også fast inventar til min årlige åbent hus fødselsdag. Den sidste gårdmand, står for at vaske vores trapper, og selvom han taler gebrokken dansk, starter han altid min morgen med “Gooodmorgen Louise, hvorn er din dag?”. Det kan man kun smile af.

Når jeg handler i Brugsen, kan jeg altid være sikker på at hilse på ansigter som jeg kender. En af kvinderne dernede, hedder Nikita. Vi deler samme interesse, for tatoveringer. Flere gange har jeg næsten stoppet køen, fordi vi har plapret løs om tatoveringer. Men ofte ender det med at folk deltager i samtalen. Alle har jo en tatovering eller to i dag.
Når min hund skal have foder, går vi ned i dyrehandleren. Der vil Molly gerne med ind, for hun får altid tilbudt hjemmelavede godbider. Man kan mærke kærligheden til dyrene, helt ud på gaden, og alle hundene skal trækkes væk fra butikken.

Selvom jeg til tider er utrolig træt af larmen fra gaden, når sommeren når på sit højeste og folk ikke kan finde ud af at opfører sig pænt, når de besøger min vej, så holder jeg stadig utrolig meget af at bo her. For den er fyldt med dejlige mennesker.

Så tak til alle dem der gør en forskel ❤

 

Vælg din rigtige tatovør

Jeg har i et par år holdt mig til én tatovør, da jeg vidste hun kunne sit kram.

Men for ca et års tid siden, rykkede hun over i en ny shop. Wicked work shop, der ligger i starten af Nørrebro. Her afholdt de walk-ins hvor man kan vælge et design som et tegnet på forhånd, og så koster det KUN 500 kr. Og det skal lige siges at tatoveringer hverken er små, kedelige eller i dårlig kvalitet, tværtimod får man virkelig noget for sine tattoo skillinger.

Det var så her jeg mødte Mark Snor. Egentlig skulle jeg bare ind til Aygyl og have tatoveret en ræv. Men der var lang ventetid, og så var der en tatovør som havde tegnet de fineste roser. Og irriterende kunde som jeg nu engang kan være, fik jeg ham faktisk til at lave rosen i sort/hvid, i stedet for i farver (normalt får man ikke lov til at bede om ændringer ved walk-ins). Så det var jeg utrolig glad for, da jeg så kunne sætte den på min underarm, og den passede til resten af mine tatoveringer på mine arme, som alle er i sort/hvid.

I lang tid havde jeg skrevet en liste over motiver jeg gerne ville have lavet, og da jeg havde set hvor fint et stykke arbejde han havde lavet med rosen, var jeg straks overbevist om at han også kunne lavet noget kreativt med alle de andre idéer jeg gik og tumlede med. Og ganske rigtigt. Jeg nåede kun lige at nævne et par idéer, før han havde tegnet skitser, der var lige efter mit hoved.

Så vi gik først i gang med den der var vigtigst for mig. At få fjernet teksten der var på hele min højre side af min arm. Jeg var virkelig træt af den. Og måtte høre en del for den. Så Mark foreslog at vi lavede en lysestage der i stedet. Han designede den helt selv. Og sendte mig skitsen. Jeg var solgt på stedet. Den var helt perfekt. Jeg elsker hans stil. Hans fine linjer og alle de krummelurer den var fyldt med, uden at den blev for meget. Samtidig kunne den dække teksten på min arm.

For at den ville passe til de andre tatoveringer jeg har, tilføjede han fine små prikker omkring den, som Aygul i sin tid har lavet på mit venstre håndled, omkring min rose, da hun lavede et cover up.

Den blev så flot, da vi efter mange timer var færdige. Jeg skal dog stadig vænne mig til at jeg har så stor en tatovering på min arm. Men jeg syntes den er utrolig flot. Og lyset er tændt for min morfar, som gik bort alt for tidligt ❤ Vi mangler at tilføje lidt hvidt i den, og samt “tænde” for lyse ved at lave aura med små fine prikker omkring flammen. Men det kommer vi til næste gang.

Mit næste projekt blev Langebro´s udkigstårn. Jeg havde længe gået og overvejet hvordan jeg kunne få mig en “Amager tatovering”. Altså, ikke en plade på lænden, men en ting der symboliserede mine efterhånden 14 år på øen. Det er snart det halve af mit liv. Og det ser ud til at jeg bliver her i mindst 3-4 år endnu, da vi formentlig køber en ny lejlighed snart, på Islands Brygge igen (mere om det snarest). Og så ramte tårnet mig. Ikke sådan fysisk, men tanken. Alle fra Amager kender stedet, og det har en form for værdi, der sidder i hjertet. Det er også stedet jeg mødes med folk, hvis de er på vej over til mig. “Lad os mødes på Langebro, ved udkigsposten”. Det kan jeg meget godt lide. Efterfølgende har jeg faktisk indgået en aftale med en kvinde jeg i fremtiden skal starte firma op sammen med, netop pga jeg har taget et billede af det tårn. Det bliver ved med at få flere betydninger. Og så syntes jeg faktisk bare det er skide skægt at have tatoveret. Mark fik den tegnet præcis som jeg drømte om. Ikke for meget. Ikke for lidt. Lige i øjet. Så nu sidder den på min højre underarm resten af livet. Uanset hvor jeg så ender med at bo rundt omkring i verden, så vil Amager altid være en del af mit hjerte. Og arm.

Den næste tatovering jeg fik, var til min mor. Jeg har min far tatoveret længere oppe af armen. Den er lavet af Uffe Berendt, og tegnet af My Buemann. Jeg har i rigtig mange år tænkt på at få lavet en føntørre til min mor. Hvorfor? Nej, hun er ikke frisør. Hun er til gengæld dagplejer. Og hver morgen vågnede jeg som barn til lyden af min mor der stod og føntørrede sit hår nede i vores gang, inden hun fik de første børn ind af døren. Og resten af mit liv, har jeg tænkt på hende, når jeg hører lyden af en føntørrer, og straks får jeg den her tryghedsfornemmelse. Det er lidt skørt. Så derfor fik jeg lavet en god gammeldags føntørrer med “mor” skrevet i ledningen. Hun rystede forresten bare på hovedet af mig da jeg glad forsøgte at vise hende den, sidste gang jeg var hjemme på Fyn.

Den seneste jeg har fået lavet, er en touch up af min gamle ugle på håndledet. Den var efterhånden blevet lidt trist, og detaljerne var faldet sammen. Det var ærgerligt at se den hænge med næbbet dagligt, og det tror jeg også Mark ret hurtigt opfangede, og det kriblede i hans fingrer for at få lov til at fikse den. Så det gjorde han. Så nu har den et glimt (eller ti ) i øjet, og vingerne er spredt ud. Den har fået en større gren og ny fjerdragt. Den er i det hele taget bare blevet super flot!

Kort om Mark, så er han pokkers tålmodig. Og smiler af mig, når jeg begynder at fjumre rundt og panikke over hvad han har af idéer. (Desværre) har han altid ret. Fx sagde han at der skulle skygger i min føntørrer, hvilket jeg nægtede. Og nu syntes jeg den ser tam ud i forhold til alle de andre. Det var ham der ville fikse uglen, og se bare hvor flot den er nu. Jeg var skeptisk overfor at skulle have en kæmpe lysestage på hele min ene arm, men han garanterede mig at det ville blive flot. Og det er den. Så lige nu er min frygt lidt, at han siger at jeg bliver tusset på hele kroppen med tiden (!!!!), når nu han plejer at få sin vilje og ret. Så nu må vi se hvordan pokker jeg ser ud om et par år. Er garanteret bare helt sort af tatoveringer.

Han er god til at lytte. Han forstår hvad det er man gerne vil have lavet. Igen, meget tålmodig.

Så har han god humor. Og jeg kan afsløre at det er hans skyld at jeg brugte en hel søndag på at se “Bonde søger brud”. Ja, hvis man graver længe nok, så er der mere end kæk skaterdreng fra Amager gemt i ham. Han er super cool!

Det jeg vil sige med mit indlæg, er at man er i virkelig gode hænder i wicked workshop. Og jeg er virkelig glad for mine flotte tatoveringer fra Mark. Man får virkelig et håndværk. Der bliver lagt tanker, tid og hårdt arbejde i dine tatoveringer. Uanset om man kommer og fortæller at man gerne vil have lavet en cykel, en føntørrer og Langebro, så syntes han det er cool projekter, som han gerne går ind i.

Thomas der også arbejder dernede, har lige tatoveret mig i lørdags, og den er mindst lige så flot, så ham kan man altså også roligt gå til.

Klapsalver til drengene for at have opbygget en shop, hvor man føler der bliver taget godt hånd om en, og fordi de har skabt et roligt miljø, hvor man har lyst til at hænge ud.

Jeg glæder mig allerede til d.5 janauar, hvor vi går videre med projekt arm.

Mark: https://www.facebook.com/markSNORtattoo/?fref=ts
Wicked Workshop: https://www.facebook.com/WickedWorkshop/?fref=ts
Thomas: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.940487805993354.1073741830.156453277730148&type=3
Aygul: https://www.facebook.com/aygultattoo/?fref=ts

Photo credit: James Hjertholm https://www.facebook.com/JamesHjertholmPortfolio/?fref=ts

JEG ER DÆKKET AF GULD OG SØLV

#Louise5år er retur. Kan du huske dengang du var barn og købte tyggegummipakker, med “tatoveringer” du kunne komme på huden, blot ved at påfører lidt vand oven på papiret? Hold nu fast hvor blev man bare sej på ingen tid!

Og sådan har jeg det igen hertil aften. Jeg er simpelthen dækket til at de fineste klistermærker. Denne gang er motiverne ikke ninja turtles (selvom de igen er cool), men i stedet de yndigste mønstre, fjer og blomster – I GULD OG SØLV.

Jeg ved godt at trenden har kørt i noget tid, men jeg har faktisk kun nået at have én enkelt pil på mit håndled til en fest, for en måned siden. Men så opdagede jeg Ditte der sælger de flotte mærker, som bor lidt længere nede af samme vej som jeg. Som du måske har læst i mine andre indlæg, så har vi det mest fantastiske lokale samfund, og det er også der igennem jeg har mødt Ditte.

Jeg har taget et lille bitte udsnit på hertil aften, og skal have mange flere på de kommende dage. Men jeg tænkte at jeg jo lige kunne teste om hvor langt jeg egentlig har lyst til at gå med at have en tatovering diverse steder, før man går helt ud i livet og får dem lavet. Så nu har jeg blomster på min hånd, en fjer lige over det venstre bryst (Den er kæresten fan af) og det flotteste mønster ned af højre arm. Den sidste kunne jeg sagtens finde på at få tusset. Har længe gerne ville have noget med prikker på linje, og det her passer perfekt til min mandala, jeg har længere oppe på armen.

Man kan også købe hendes fine krops udsmykninger online:

www.dittepepper.dk/Sticker-tattoos
www.etsy.com/shop/stickertattoos

Og her kan i se dem som jeg har sat på hertil aften. Der kommer mange flere og hvis du vil se bedre billeder end mine, så kan i finde hendes på bla Instagram under tagget: metallicstickertattoos

Min yndlings tattovering fra i dag

De holder i op til 6 dage, men kan nemt fjernes igen med baby-olie, hvis det nu fx kun er til en enkelt aften. De kan endda holde i badet! Det er jo genialt ❤

Mit forsøg på en hånd tattoo. Og opdagede at det skal jeg ikke have, for det fanger mig blik konstant når jeg taster på computeren 😀

Det er ret yndigt til en kjole med kavalergang ❤

Kufferten er endelig tømt. Det samme er Bryggens lopper.

De sidste to dage jeg skulle have brugt på at shoppe i England, blev ødelagt af en slemt omgang syge. Igen. Sikke meget sygdom jeg har haft på den ene lille ferie tur. Og så den første jeg havde med James.

Nå, men jeg har endelig fået åbnet min kuffert og tømt den. Ja, altså ud på gulvet, bordet, og i min sofa. Jeg skal jo se alt hvad jeg har købt og sammensætte det.

Mine yndlings køb er fortsat min nye flotte sommerkjole, som en stor sort hat, som gør det hele meget ladylike. For at dresse det lidt ned, har jeg tænkt mig bla at bruge mine nye flade pang blå sko, med fine små udsnit. Og dertil kommer selvfølgelig min detaljerede nye taske. Suk. Lad det blive sommer og fine fester snart.

Men jeg har også shoppet fine pastelfarver (Selvfølgelig har jeg det). I form af… trommevirvel… NEGLELAK! For jeg har ikke 100 nuancer i forvejen. Nå, men de er gode og kostede fra 8 kr. og op til 20 kr (for en pakke med tre!!!) i Primark. Ihh, jeg er ked af at jeg ikke nåede derind igen. Men her er resultatet af dagen hygge med pastellerne.

Mine nye pastel negle, i alle tænkelige farver

Jeg er selvfølgelig også hoppet med på guld glimmer dillen. Det er jo noget med tatoveringer, og så er jeg straks på. Jeg har længe gået og følt mig for nærig til at betale 69-89 kr. for et ark på de danske hjemmesider, så da jeg så at man på E-bay kunne købe dem for 25 kr. slog jeg til og købte mit første prøve ark. Jeg havde også modtaget det da jeg ankom til England og det så ganske fint ud. I hvert fald ikke noget jeg ville betale mere for. Men da jeg så kommer til Primark, sælger de dem for… hold nu fast… 15 kr. arket!!! Og jeg ved ikke hvad jeg tænkte, da jeg KUN købte to ark, men det har jeg nu engang kun gjort. Har lige sat min første fjer på, fra Ebay købet som en tester, og syntes faktisk det er ret yndigt. For pokker jeg bliver guld blinget når sommeren kommer og ben og arme skal vises frem. Og jeg kan ligefrem tillade mig det til den tid, for jeg er gået på sukker-detox, så kiloene skulle gerne rasle af kroppen.

Mine tre guld ark (Beklager uskarpheden – Telias rep. har ødelagt mit kamera)

Lille gyldne fjer

Udover nips ting og tøj, var vi også på kunstmuseum i London – Tate Museum. Og for at have et lille minde med hjem derfra, købte jeg selvfølgelig en fin plakat. Den kommer til at få en flot plads over vores seng i soveværelset, som et minde fra vores første rejse.

Tate Museum

I dag var også den første dag med lopper på Bryggen. Jeg fik hurtigt hevet James ud af tøjet, inden han skulle ud på anden foto opgave efter vi er kommet hjem (Livet som selvstændig er lidt vildt!). Det blev til 3 vinyler til ham, og tre par nye sko til mig. I alt 130 kr. Okay, dvs 100 kr. sko til mig og 30 kr. vinyl til ham. Men det var godt nok vildt så meget bras der var at finde dernede. Bliver folk aldrig trætte af at sælge gamle vinglas, grimme brune krukker og underlige figurer? Og hvem køber det? Nå, men jeg fandt frem til de lidt yngre boder, altså ikke dem med legetøjet, men dem der havde lækre designer ting til salg. En kvinde ville have 400 kr. for at par sko jeg kiggede på, hvor jeg hovedrystende gik igen. Du er på loppemarked frøken! Så i stedet fandt jeg disse tre par sko. To af dem fik jeg for i alt 60 kr. og det sidste par (MARC JACOBS) gav jeg 40 kr. for. Pling! Lige på Mobilepay. Det er så pokkers let at shoppe på den måde. Og i så lang tid har jeg ledt efter de her femnine herresko, men de er der bare aldrig i min størrelse. Før i dag. Og så er det ene par endda med glitter. Love it. Nu søger jeg forresten gode råd, til smarte og handy sko hylder? Jeg har virkelig ALT ALT ALT for mange sko, og der er slet ikke nok plads på mine hylder. Så smid endelig gode råd min vej.

3 par sko = 100 kr.

Indlægget er i dag skrevet fra min vindueskarm. Da jeg købte min Bryggebolig i sin tid, var idéen at jeg skulle sidde her og nyde udsigten dagligt med en kop kaffe og den bærbar. Desværre havde jeg ikke lige set det komme at jeg ville købe mine bedste venindes giga seng (2 m x 2 m) og den derfor ville blive gemt godt væk bag sengen. Og så har jeg en hund der DØR når jeg kravler herop, og tuder indtil hun må være med og er ved at skvatte ned imellem vindueskarm, radiator og seng. Så det bliver ikke til meget skriveri herfra. Men da hun fortsat er på ferie, så jeg mit snit til at smide dyne, bærbar og mig selv herop og nyde den dejlige søndags sol. Hurra for at have fri de næste 4 dage også. Og om lidt skal jeg også og klippes hos bedste veninden. Jubii!!!

God søndag og nyd solen 🙂

Min hemmelige yndlingsplads i bryggeboligen

Vild weekend

Da min fredag var slut på jobbet, fløj jeg ud af døren og direkte over til min tatovør Aygul Tattoo.

Vi var startet på at tatoverer mit højre lår og manglede den sidste del af den. Det tog ca 4 timer at gøre den færdig. Og nøj hvor gjorde det ondt til sidst. Årsagen var nok mest at jeg havde glemt at spise på turen derhen, og så ender man altså med at gå sukkerkold til sidst. Så da vi var færdige, løb jeg direkte ind i min lokale 7/11 og købte alt hvad jeg kunne få fat i (næsten) og satte mig hjem med et hævet, ny tatoveret lår og spiste til jeg drattede omkuld på sofaen, op af James og Molly.

Min nye lår tattoo

Min lørdag gik med små projekter og Disney klassikere. For en sjælden gangs skyld fik jeg rent faktisk slappet af. James var på foto opgave ovre i DR byen, så jeg kunne rigtig brede mig i lejligheden.

Søndag stod jeg tidligt op og tog over for at mødes med en flok skønne mennesker, som jeg laver det kulturelle projekt T sammen med. Da det stadig er hemmeligt, kan jeg ikke fortælle hvad jeg brugte 8 timer i deres selskab på… Endnu! Men jeg lover det er noget du bliver glad for 🙂

De smukke mennesker jeg laver projekt T med.

Da jeg vidste at hele weekenden ville gå med smerter og arbejde, havde jeg tager fri om mandagen, for at hygge med min kæreste. Min plan var egentlig at sove længe, men som man altid gør når man endelig har fri, vågnede jeg op alt for tidligt. Vi stod op og fik morgenmad og sad og rodede med min computer, da der poppede en besked op fra My Buemann. Hun er illustrator og arbejder ovre i DR byen, med en hel masse kreative tiltag. Hun spurgte om min kæreste og jeg ville være med til at lave et par billeder til et projekt. I korte træk skulle vi ud og finde en vippe og balloner. Temaet var nemlig, at det er sjovere at være to. Så vi har taget billeder af hvor ensomt det er at vippe alene og hvor dum man ser ud, når man danser ballondans alene. Det endte faktisk med at være den sjoveste dag.

Mega skæg dag

Vi rendte rundt ovre på Christiania og skød billeder på en meget farverig vippe. Og så pænt fjollede ud. Da vi kom hjem, og allerede havde brugt 6 timer på projektet, var vi rimelig rundtossede over at finde et sted der var stort nok til at man kunne vise hvor ensom man ville se ud til ballondans. Jeg skrev på en gruppe på Facebook, om der var nogen i nærområdet der havde et sted vi kunne låne, og det væltede ind med muligheder. Folk er virkelig fantastiske!!! Det endte med at vi gik én vej væk, og der mødtes vi med Betina og hendes SØDE datter Anna, som viste os ned i deres store kælderrum, hvor vi fik lov til at skyde en masse fjollede billeder. Jeg glæder mig til at vise jer alle billederne og de vil også at kunne se på udvalgte biblioteker, hvor man selv kan sende sit bud ind på hvad der er sjovest at være to til.

Mit fine nye kamera.

Hvorfor jeg skriver om tatoveringer

Jeg elsker at finde inspirerende billeder, til mine kommende tatoveringer.

Siden jeg var 18 år har jeg været fascineret af tatoveringer. Men det var først da jeg blev 25 år, at jeg begyndte at gå i dybden med at få forståelse for kunsten. I dag har jeg 14 tatoveringer, har arbejdet i en tattoo shop med deres PR og sociale medier, er freelancer for en tatovør´s sociale medier og planlægger at få mange flere.

Der vil derfor være billeder af egne projekter, men også af de billeder jeg falder over på nettet og finder interessante.

“The fat bird project” by Arti Om (Hurbert bor bag på min venstre arm)