Store drømme

Jeg er i øjeblikket ved at skaffe mig nye klienter, til min kommunikations virksomhed, som starter op i Januar.

Jeg har nørklet lidt med det helt rigtige navn, som beskriver alt hvad jeg laver, men jeg kan da fortælle så meget at jeg kommer til at tilbyde PR, SoMe, kommunikation, konceptudvikling og foto.

Da jeg spurgte ud i mit netværk på FaceBook var de dog ikke i tvivl om “Rose Media” var det helt rigtige navn. Min FaceBook page er blevet oprettet og det ender nok også med at blive det navn jeg holder fast i. Find siden her: https://www.facebook.com/RoseMedia1/ Der kommer snarest meget mere info.

Så er jeg begyndt at kigge på at lave en hjemmeside med mine ydelser, priser og billeder. Tictail virker meget overskuelig og let at finde rundt på.

Der sker en hel del for tiden og jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang til januar 🙂

Reklamer

Mine favorit lister på Spotify

Det er forskelligt hvad jeg lytter til. Det kommer an på mit humør, hvor jeg er og hvad jeg skal foretage mig.

Når jeg er på arbejde, og skal koncentrere mig, lytter jeg ofte til noget afslappende musik, hvor jeg ikke skal koncentere mig om at lytte til sangen, eller musikken er i højt tempo. Der har Spotify lavet en spilleliste der hedder “Gear ned”, der er helt perfekt til formålet. Det kan køre i baggrunden som perfekt “støj”.

Hvis jeg skal dele musikken med resten af arbejdspladsen, så hører jeg enten “højt humør” eller “pop til arbejdet”. Der er lidt mere gang i den, og så er der lidt for enhver smag. Om fredagen ryger “Endelig fredag” selvfølgelig på.

Jeg har faktisk også lavet min egen playliste, som startede med at være alle de sange der gjorde mig glad. Så hver gang jeg hørte en sang med et godt minde, så røg den på listen. Langsomt har jeg lavet den blive større, ved at tilføje musik med fede beats, anderledes kunstnere som var inspirerende og top hits. Når jeg bliver træt af en sang, så ryger den over på min anden liste som hedder “Liked from radio”, og er en standard liste man har fra starten. På den måde sletter jeg dem ikke helt, og kan grave dem fra igen. Den originale playliste hedder selvfølgelig “Feel good songs”, og kan findes hvis du søger på mit fulde navn. Jeg fik faktisk en besked fra min gode veninde, hvor hun skrev “Hey, den playliste er jo faktisk ret god”. Hvilket er noget af et kompliment, da det er en stor omgang rod, af sange jeg bare syntes lyder fantastiske. Du går ofte fra Billy Joel og direkte over til Sbtrkt, for at fortsætte over til Savage garden. Så er i advaret, hvis i hopper med på listen.

En af de lister jeg finder mest inspiration fra er en liste i simpelthen ikke må dømme mig på at jeg elsker at lytte til. Men den hedder intet mindre end “Happy hipster music”. Den opdateres dagligt, og har knapt 500 sange, hvilket svarer til over 30 timers musik. Det er lidt fantastisk. Der igennem har jeg lært virkelig mange kunstnere at kende.

Om sommeren elsker jeg at lytte til Stella Polaris playlisterne. Det var der jeg i sin tid opdagede Sebastian Lind, som var hevet ind i et remix. Det var før han på nogen måde var kendt. Og af samme grund har jeg været med helt fra starten af hans karrierer. Skægt tilfælde.

Den første North Side festival, og den seneste, er de to eneste jeg IKKE har deltaget i. Men hvert år, når de udkommer med dette års playliste, så sidder jeg klar og terper, for langt det meste af musikken har jeg aldrig hørt om før (jeg er tydeligvis ikke hip nok på musik fronten), så jeg sørger i stedet for, for at lytte til et par numre fra hvert band. Så finder jeg dem jeg kan lide og så lytter jeg til et par af deres albums i et par uger. Tilføjer ofte et par sange til min “Feel good songs” liste, så de dukker random op når jeg lytter til musik. Når jeg så har lyttet nok, så hiver jeg min veninde herhjem, som har lavet sine lektier derhjemme ligesom jeg, og så diskuterer vi hvilke bands vi godt kan lide. Så laver vi en liste over hvilke VI SKAL høre, hvilke der er knapt så vigtige, og hvilke vi gerne undgår, og i stedet spiser mad imens. Når vi så får programmet, så kan vi sammensætte musikken og hvad vi skal høre i en hurtig fart, og vi sikrer at vi ikke går glip af noget, som vi gjorde for nogle år siden, da vi gik op i Aarhus midtby og drik os fulde i vodka og fisk, og derfor kun fik en lille bid af det sidste nummer fra Imagine Dragons. Det roder vi bod på i November, hvor vi skal ind og høre dem d.17. REVANCE efter rigtig mange år.

Min liste over playlister er lang, men det her må være mine absolutte favoritter. Nyd løs og fortæl gerne hvilke i lytter til? 🙂

#Babsegate

Min online veninde Juliane skrev følgende indlæg om at have bare bryster på stranden “http://julianeaxen.com/bare-bryster-paa-stranden/”.

Jeg fandt det meget relevant, da det er noget jeg altid har haft en holdning til. Lige fra da jeg var barn har jeg syntes det var grænseoverskridende med alt den nøgenhed. Det er virkelig ikke et behov jeg ejer, at skulle kigge på andre mennesker afklædte. Jeg kan mærke det sitrer i hele kroppen, og jeg kan slet ikke være i mig selv. Det kan godt være du straks tænker at jeg så må have alverdens problemer med min egen krop, men jeg kan sagtens danse nøgen rundt herhjemme imens alting flyver rundt, men det ville jeg ved gud ikke gøre offentligt. Derfor er min holdning, ligesom Juliane´s, at man pakker sine bryster ind når man er udenfor. Hvis man sådanne behov, så kan man vælge at gøre det steder hvor det er vel set.

Jeg kan huske at der ofte lå kvinder uden tøj på ude i gården, da jeg boede ved Njalsgade. Så kom jeg ikke i gården resten af den dag, og gardinerne blev trukket for når jeg var ude i mit køkken. Kald mig endelig sippe, men det er mine følelser. I hele kroppen. Jeg kan simpelthen ikke have det.

Nå, men tilbage til indlægget. Jeg smider linket op, med en linje ala “Nå, så er jeg da ikke den eneste sippede kælling tilbage…” Og så starter diskussionerne, og holdninger i et væld på min væg. Alle har da en holdning eller sjov bemærkning til bryster – især mænd. Og efter nogle timer er der over 150 kommentarer til opslaget. Det er også der at det går op for mig at det nok er en god idé hvis jeg får fjernet opslaget, da der faktisk er bare bryster på opslaget, linket fra artiklen. MEN inden jeg når at gøre det selv, så er der simpelthen en der går hen og anmelder mit opslag. Jeg er målløs.

Så da jeg forsøger at komme på FaceBook kan jeg ikke komme ind. I stedet er der en advarsel om at der et billede der har overtrådt FaceBooks regler, og de derfor skal bede mig om at gennemgå ALLE mine billeder, for at se om jeg har overtrådt deres regler med nøgenhed flere steder. Ah men, det var jo netop det jeg var imod til at starte med. Op ad bakke. Og jeg er så logget ud alle steder, som jeg normalt er logget med, via Facebook. Så tak til den tosse som ikke kunne styrer sig, og bare måtte anmelde mig.

Advarede Juliane, men hun blev også ramt af en tosse der anmeldte hende. Hun har til forskel fra mig, en lukket profil. Så det er en af hendes venner som har anmeldt hendes opslag: http://julianeaxen.com/saa-blev-jeg-anmeldt/

Nå, men jeg endte med en ny ven på FaceBook, som jeg fortsatte diskussionen med i chatten. Så lidt godt kom der da ud af det 🙂

Et uddrag af det efterfølgende opslag
Et uddrag af det efterfølgende opslag

Jeg kender alle typerne, og dem der ikke kan komme ned i kasserne.

Min FaceBook er fyldt med mennesker med forskellige holdninger til livet. Det er det jeg værdsætter ved at have lukket så mange mennesker ind på min profil, min væg og i mit liv. Samtidig står min profil piv åben, da jeg intet har at skjule. Kig løs. Diskuter. Tal med. Start nu: https://www.facebook.com/LouiseRose84

Årsagen til dette indlæg er egentlig ret enkel. Vi står foran et valg. Et folkevalg. Et nyt overhovede skal vælges. Vi deler os op i farver. Blå og rød. Og denne gang kan man også blive grøn. Vi kommer os selv ned i kasser, som helst ikke må stables eller sættes ved siden af hinanden, uden at vi skal forsøge at kradse hinandens små kasser i stykker. Det kunne jo være sjovt hvis jeg alligevel kunne få rykket en blå, over i min røde kasse, eller omvendt. Men jeg tror nu ikke vi kommer nogle vegne ved at mundhugges omkring det kommende valg, medmindre vi kan gøre det konstruktivt.

I øjeblikket forsvinder en del fra min FaceBook venneliste. Nogle har jeg kendt i en del år. Det er ofte ikke nogle jeg taler så meget med, men de kan godt være med til at diskuterer engang imellem. Jeg er ret overbevist om at mange af dem er smuttet efter de fandt ud af hvilken kasse jeg hørte i, og det ville de ikke være en del af. Det er selvfølgelig helt okay, men i stedet for at slette mig og holde sig for ørerne, kunne vi have gået i dialog.

Når det så er sagt, så er jeg faktisk glad for at de mennesker forsvinder. Jeg kan bedre lide folk der er rummelige, og nyder en god diskussion. Jeg ved også præcis hvilke mennesker der skriver, på hvilke opdateringer. Det er sjovt at se folk reaktioner, når man tør at have en holdning online, og holde fast i den. Her behøver det ikke nødvendigvis at handle om politik. Det kan være samfundsrelateret, følelser, behov og andre generelle ting fra vores hverdag eller i udlandet.

Min FaceBook skal være et sted alle må og kan komme med deres holdning. Så længe det bliver gjort på en måde hvorpå det ikke bliver nedladende. Jeg syntes selv jeg efterhånden har fået ryddet godt ud i dem der ikke kan “tåle” mine ærlige ord. Nu sidder jeg tilbage med en god flok på ca 1700 mennesker. Det er dog kun en lille del af dem der får min mange opdateringer. Og endnu færre der liker og kommenterer, men jeg går udfra at de der følger med og beholder mig på listen, ser mig som værende en person man gerne vil have noget med at gøre. Det er jo en rar ting.

De mennesker jeg primært vælger at godkende til min FaceBook er enten business relateret, folk i spændende brancher, mennesker der rør noget i mig, folk med stærke holdninger, familie og venner.

Det jeg egentlig bare vil frem til, er at jeg elsker en god diskussion. Mere om det i næste blogindlæg, der handler om #Babsegate. Et blogindlæg hos en veninde, der udviklede sig til en stor debat på Facebook.

Min FaceBook page
Min FaceBook page

Vil du dele det her på din væg?

Flere gange ugentligt får jeg beskeder fra venner og bekendte der gerne vil have slået noget op på min væg. Det starter oftest med ” Du har jo rigtig mange på din venneliste, så kunne du ikke linke den her boligsøgning/boligsalg/spørgeskema/nyeste single” mm.

Hver eneste gang skal jeg finde på en pæn måde at forklare på at jeg ikke bare slår hvad som helst op på min væg. Det er ikke en opslagstavle. Hvis man gerne vil ud til en masse mennesker, så må man også arbejde for det. Det har taget mig ca 3 år at skaffe mine kontakter og jeg holder dem dagligt ved lige. Det kan godt være du tænker at jeg slår alt muligt underligt op på min væg, men det er altid nøje overvejet, og ting jeg har haft lyst til at dele. Min væg. Mine regler.

Du kan eventuelt se min Facebook side som en blog. Hvis man slår noget op for andre på ens blog, så skriver man ” Dette er sponsoreret”. Det skulle jeg så til at gøre hver gang jeg delte de ting som du har bedt mig om. For det er ikke noget jeg nødvendigvis kan stå inde for. Og ærlig talt, så gider jeg ikke sætte mig ind i dit nyeste tiltag, hvis det ikke har fanget mig på din egen side til at starte med.

For at hjælpe alle de boligsøgende har jeg oprettet denne gruppe hvor man kan søge/leje boliger i København. Pt har vi knapt 930 medlemmer: https://www.facebook.com/groups/lejeboliger/?fref=ts

Så fremover når du overvejer at bede mig at dele noget for dig, så overvej det lige en ekstra gang  🙂

April er lig med forår og outlets i det Københavnske

De fleste af mine notifikationer på Facebook handler i øjeblikket om eventyr, i form af nye events. Jeg har derfor samlet et udpluk af dem jeg syntes er mest spændende og lavet et lille skriv om dem her på bloggen.

April
April måneds mange events på Facebook

I dag holder studenterhuset i København fleamarket, hvor de studerende har fået deres egen stand. Så hvis du vil ud og gøre dig et kup hos de unge, så er det her du skal tage hen. Eventet slutter kl.16.00

https://www.facebook.com/events/1380210958964558/

Hvis du er en af Københavns mange cykel entusiaster, så vil jeg anbefale dig at tage et kig forbi Stefansade 51 i morgen, hvor der bliver fyldt op med alt fra racercykler, til diverse gear og alt hvad du kan drømme om af cykel relaterede ting. Det er gratis at deltage, alt hvad det kræver er et bord og nogle cykeldele du vil sælge. Kom frisk og fiks dig selv en ny sommer cykel.

https://www.facebook.com/events/657566244370339/

Cykel loppemarked
Cykel loppemarked

Storm og Marie holder også et lille lagersalg tirsdag-torsdag i Ryesgade 19C. Opdater din sommergarderobe med tidligere kollektioner.

https://www.facebook.com/events/1429455934020822/

Er det mere din bolig der trænger til en opfriskning, i form af bløde pasteller og bløde puder, så skal du tage til Place de Bleu udsalget der starter på tirsdag onsdag kl.14.00.

Place de Bleu
Place de Bleu

https://www.facebook.com/events/899204350140174/

På torsdag kan du komme til åbningsevent på Streetfood på Halmtorvet. Du finder endda en traktorbar – værd at tjekke ud.

https://www.facebook.com/events/1541531579424952/

Hvis du vil pleje dig selv og din krop, er receptionen hos Godthjælp det helt rigtige sted at besøge. Der vil blive afholdt foredrag om bla. zoneterapi og du kan spare 25 % hos alle de nye behandlere. De mange behandleres indslag varer kun 10 min. så du får hurtig læring med dig hjem.

Mød 4 behandlere hos Godthjælp
Mød 4 behandlere hos Godthjælp

https://www.facebook.com/events/1558395081115840/

Du kan spare op til 80 % (!!) hos Sofie Shnoor fra d.10 April i Gentofte.

https://www.facebook.com/events/1460276634262968/

Endelig er der designers forum igen. Det starter allerede på fredag. Jeg ender altid med at slæbe en masse poser hjem fra mine ture til Forum.

https://www.facebook.com/events/721144117998293/

Om aften kan du tage til Twedagsbar, hvis du ligesom jeg er en social media nørd, der har hang til Twitter.

https://www.facebook.com/events/1038282402855770/

På lørdag er det nye loppemarked “Flid” åbent i Nørrebrohallen, hvor rigtig mange dygtige kunstnere vil dukke op. Jeg kender flere af dem personligt, og jeg kan godt love at du ikke vil gå glip af det her!

https://www.facebook.com/events/413776115441414/

Vi slutter af med søndag, hvor Nørrebrohallen holder kæmpe loppemarked.

https://www.facebook.com/events/422766694566310/

Nørrebro hallens lopper
Nørrebro hallens lopper

Fortsat dejlig påske til jer alle sammen og tak fordi i har lyst til at læse med.

Jeg er blevet en blogger type

For et par år siden arbejdede jeg sammen med den her søde pige, Iben. Hun fik et par børn, og blev vildt populær på Instagram, fordi hun er sindssygt dygtig til at hækle, skrive sjove indlæg og fortælle om hendes unger, så man aldrig bliver træt af det. Og jeg er ikke børne typen. Så fik hun en blog. Og det er så en af de ganske få jeg rent faktisk følger. Jeg strikker ikke. Og har ingen børn, og alligevel syntes jeg hun er fantastisk. Hertil aften tog vi os en “blogger-kaffe”. Vi mødtes kl.17.30, men endte med at sludre indtil kl.20.30… Og stå og fryse på Nørreport i endnu 35 min. fordi vi bare kan blive ved med at tale. Hun er fantastisk og så utrolig kreativ. Det var faktisk hende der gav mig idéen til at sælge ting via Instagram. Så hvis du vil følge med, så smut ind på: Instagram: IbenEricasalg, Ibenerica, krejlerliv Blog: http://www.IbenErica.dk ENJOY!

11015674_1549101655350067_989313665_n
Iben har tabt sig SÅ mange kilo. Nu er hun bare en yndig lille nips.
Et billede af søde Iben hertil aften
Et billede af søde Iben hertil aften.