Grønne fingrer i min lille lejlighed

Det er ikke de levende blomster der pryder min lejlighed. De dør inden jeg når at vande dem første gang. I stedet har jeg planter. De er bare lettere at håndtere.

Alle mine planter er ren krejl. Den ene er en fin aloe vera plante, som står på toppen af min ene bogreol. Den kræver ikke særlig meget vand (eller opmærksomhed). Så ca engang om måneden husker jeg min kæreste på at vande den. Det fungerer ret fint.

De andre er mine nye tomat/chiliplanter. En sød bryggeboer solgte hende teak træs urtepotter. Og da jeg har en svaghed for teak, så måtte jeg straks købe dem. Der er et lille skår den ene, men det kan man ikke se når man fylder dem med jord og planter. Så den hentede jeg for nogle dage siden, for 20 kr. (BILLIGT). I dag har jeg så været nede og hente tomat og chili stiklinger, samt en fin bunke jord. Hun var så sød og jeg fik det hele med gratis 🙂

Så nu er det blevet plantet ovre i vindueskarmen og jeg glæder mig til at se om det lykkedes mig at få dem til at gro noget. Uanset hvad, så pynter den grønne fine farve og de nye potter.

Min nye fine potter med chili og tomatplanter
Min nye fine potter med chili og tomatplanter
Reklamer

Guiden til at blive en god krejler på et loppemarked

Nu har jeg været på et par loppemarkeder denne “sommer”, og vil derfor komme med mine bedste råd. Jeg har tjent nok til en fin sommerferie, på blot en uge. Hvor meget jeg har tjent, afslører jeg nederst i dette indlæg.

Derfor laver jeg en guide til hvordan du bedst får solgt så meget som muligt på din stand:

1. Du finder ud af hvad du har i skabet, kælder/loftrummet og så hiver du det hele frem. Du skal selvfølgelig kunne slæbe det hele hen til din stand (og i værste tilfælde, hjem igen), så det er vigtigt at du vælger de ting til som du mener er lettest at komme af med. Men undervurder ikke de ting hvor du tænker at du højst kan få 5 kr. for dem. Hvorfor, fortæller jeg senere. Når du har fundet de ting frem som du mener er salgsværdige, så tjekker du for eventuelle skrammer, huller og pletter. Ingen gider købe ting der ikke er optimale. Heller ikke på et loppemarked. Hvis de først har opdaget én fejl, er de mistroiske overfor resten af din stand. Der vil helt sikkert være ting imellem, som har en affektionsværdi for dig, inden du tager det med på standen og kræver en høj pris, så gør op med dig selv om du er helt klar til at sælge endnu. Og ikke mindst er realistisk omkring din pris side.

2. Når det kommer til hvor meget du skal tage dine ting, så sætter jeg altid prisen op med ca 5 %. til 10 %, så jeg har noget at forhandle med. Man er jo på et marked, så det er klart at der vil blive pruttet om prisen, og så er det lidt ærgerligt hvis man allerede har presset sine priser så langt i bund, at det begynder at gøre ondt i hjertet at sælge. Hvis du er i tvivl om hvad dine ting er værd, så kan du ofte google dig til det meste. Ellers plejer jeg at følge min mavefornemmelse og skrive hvad jeg føler mine ting er værd. Men selvom jeg sidste gang både havde tøj med fra H&M, Monki og Vero Moda, så røg de for over 100 kr. pr. stk. Jeg havde købt en strik fra Monki, og havde gået med den én gang. Klart et fejlkøb. Den fejlede absolut ingenting, så jeg ville ikke bare sælge den for en 50´er. Så når folk spurgte til mine priser, forklarede jeg årsagen med et stort smil. Og til sidst var der en der købte den for 120 kr. Hun blev glad og det samme gjorde jeg.

3. Gør det let for dine kunder, og ikke mindst dig selv. Efter den første gang jeg var på lopperne, måtte jeg erkende at jeg var helt smadret af at stå og forklare de samme priser for mine kunder, om og om igen. Så anden gang jeg tog af sted, tog jeg en tur i panduro og købte 3 stykker pap og noget snor. Derhjemme satte jeg mig ned med alt mit tøj, sko, tørklæder mm. og så lavede jeg pris skilte til dem alle sammen. På den måde havde jeg allerede styr på mine priser når jeg kom frem til min stand, og stod ikke og vaklede for at tage stilling til de ting som folk hev frem fra mit stativ. Hvis de så rynkede på næsen af prisen, så kunne jeg forklarer prisen, men slutte af med at sige, vi kan nok godt forhandle lidt. De havde jo vist interesse, så det gælder om at beholde dem på standen og have noget at tilbyde dem. Det fungerede rigtig godt for mig. På alle mine prisskilte stod der først mærke, så størrelse og til sidst prisen. Jeg havde gjort plads til at jeg kunne strege prisen over, og sætte den ned i løbet af dagen.

Klippe klistrer for at gøre mine priser klar til lopperne
Klippe klistrer for at gøre mine priser klar til lopperne. Det blå stof du kan skimte, er en ny kjole jeg havde købt for nogle af mine første loppe mønter weekenden forinden 😉

4. Nu skal du afsted til din loppestand. Det er altid godt at stå på lopperne sammen med nogle du kender. Ellers kan dagen godt blive lidt lang. Det er skægt at have lidt konkurrence, og tale om hvor meget man får solgt. Samtidig kan man heppe på hinanden, og hvis man har flere lækre ting der minder om hinandens, så tiltrækker man kunder til standen. Det rigtig god stil at tale til hinandens kunder hvis de prøver noget der sidder godt. Du har intet at tabe, og det ved kunden også. Så længe du kan sige det, så det faktisk lyder oprigtigt. Inden i skal af sted, kan i eventuelt mødes et sted, og hjælpe hinanden med at komme over til jeres stand, så det ikke føles alt for hårdt at slæbe dine ting af sted. Hvis du er i bil, så kan i fylde hele bilen op og hjælpes ad på den måde.

5. Når du lander ved din stand, vil de hærdede krejlere flokkes omkring som fluer gør om en lort. Og det er MEGET irriterende. De fleste har nemlig ingen grænser for det personlige rum, og går direkte hen og dykker ned i dine ellers så pænt sammenlagte ting, og begynder at få det hele op. Når de er færdige, smider de det krøllet ned i din ikeapose igen, og fortsætter med den næste. Det samme gælder for dit porcelæn, elektronik osv. Der er ingen respekt. De vil være de første til at få det bedste. Her skal du lære at være lidt hårdt. For selvom du lige har sagt til én at de skal stoppe og gå væk, så kommer de næste lige bagefter. Derfor er det ofte nødvendigt at måtte løfte stemmen og bede folk i et hårdt toneleje om at gå væk fra din stand, og først komme tilbage når du har sat tingene op. Om det så er en gammel dame der står og roder, må du sige fra. Du ender med at miste overblikket, kommer hurtigt bagud med at få sat dine ting frem, og samtidig står der 3-4 mennesker lige der hvor dine ting gerne skulle stå. Jeg endte med at måtte råbe af en mand sidste gang. Han blev spydig og bad mig holde min kæft. Forklarede ham at han ikke var velkommen på standen, og skulle gå sin vej i en meget hurtig fart, inden jeg for alvor blev vred. Det hjalp så meget, at alle kragerne holdt sig væk fra vores stand den næste halve time, og vi fik lov til at pakke vores ting ud i fred og ro. Jeg vil dog sige, at så længe det er nogen der gerne vil se på noget du lige har lagt lidt frem, og venligt spørger til dine ting, så skal man også være venlig overfor dem. Men i vil hurtigt spotte hvem det er jeg mener man skal passe på med. En god idé er at sætte dine 5 – 10 kr. ting frem. Hvis noget bliver snuppet i forvirringen, er det ikke noget der kommer til at koste dig mange penge eller noget på din følelseskonto.

6. Årsagen til at du skal huske at tage de billige ting med, er ikke så meget pga ovenstående grund, men fordi de tiltrækker folk. Det er hyggeligt at rode i ting. Tænk hvis man lige fandt en sjov lille ting til hylden, som ikke kostede alverdens. Børn kan også godt lide at rode. Men det er altså lidt federe at de roder i dine billige ting nede i kassen på jorden, end at de begynder at pille ved dine silkekjoler og dyre kashmir trøjer, der pænt er hængt op på dit stativ. Og når folk først er begyndt at kigge på din stand, bliver de nemt fristet til at se resten af dine ting igennem. Når de sidder nede på hug og roder, plejer jeg at sætte mig i samme stilling overfor dem, smile og række en skål med slik frem. Ja, meget billigt trick, men tro mig, det virker. Sig fx følgende “Alting i kassen koster fra 5 kr. og højst 20 kr. så det er super billigt. Vi kan selvfølgelig altid forhandle prisen. Imens du overvejer, så snup et stykke slik. Det kan være hårdt at være ude og se på loppefund hele dagen”. Stik dem eventuelt et blink og så dit største smil i verden. Det kan ingen stå for. Vær kæk, men uden at virke som om du presser dig på. Når de har taget et stykke slik, eller takket nej fordi de er på slankekur for 117 gang, så rejser du dig op, stadig med dit store smil, og siger “Husk du er velkommen til at se resten af standen når du er færdig med at rode i kurvene”. Så vender du dig om og går lidt væk, så de har deres space tilbage igen. Nu har du skabt kontakt med din kunde. Så snart de rejser sig op fra de billige kasser, så føler de ikke at de bare kan gå videre. De har jo både fået slik og en invitation. Så de begynder at kigge på resten af din stand. Hvis i har haft en god kemi, så kan du gå frem igen, hvis de kigger på noget i lidt længere tid og fx sige “Ja, den er simpelthen så flot når den kommer på. Du er selvfølgelig velkommen til at komme backstage i VIP rummet herinde bag standen, hvis du finder noget der ville være godt lige at få prøvet på. Så ærgrer du dig heller ikke efterfølgende”. Igen med et stort smil og små kække attitude. Det gælder om at få folk til at føle sig tilpas. Hvis de tog et stykke slik første gang, så tilbyder du dem selvfølgelig at der er slik under prøvningen. Din stand skal være den mest luksuriøse at være på og opleve. Ofte kommer folk også tilbage igen, da de kan huske dig. Denne gang kan det være de har hentet en veninde eller har mødt en de kendte på markedet, og derfor anbefaler dig. Det oplevede jeg flere gange sidst. Den ene gang forhandlede jeg om en Ivan Grundahl jakke, hvor jeg havde overset at der var slid på det ene ærmet, og hun skulle lige overveje om hun virkelig skulle have den. Jeg havde bedre kemi med hendes veninde, end hende der skulle købe den. Det skal man straks udnytte, for hvis der er noget veninder kan, så er det at være dommer. Så jeg talte med veninden, og vi var begge to helt enige om at hun skulle have jakken med hjem. Da de gik var køber stadig i tvivl. Men hendes veninde tryglede hende næsten om at købe den. Der gik ca 1,5 min. så var de tilbage. Køber smilede lettet og næsten råbte “JEG MÅ BARE HAVE DEN”. Veninde havde overbevist hende. De tog en rundtur på resten af min stand, og morede sig og hyggede. Derefter gik de videre over til de tre andre jeg stod på standen sammen med, og købte lidt af dem. Jeg vil gerne lige understrege at jeg mener det er vigtigt at være ærlig overfor sine kunder. Så hvis jakken havde siddet elendigt på min køber, så havde jeg fortalt hende det på stedet. Man kommer længst med ærlighed. Og smil.

7. Flere gange i løbet af dagen stillede jeg midt på standen. Jeg skubbede et par sko til siden og stillede mig midt i det hele. Simpelthen for bare at tale med alle dem der kom forbi. Det gør ingenting at tale lidt højt, og inviterer folk indenfor på standen. Der er altid typer der elsker at tale med dig. Så det er bare med at indfange dem, og få dem til at se på dine ting. Så vil der være dem der bare kigger mystisk på dig, og vader videre. Hul i dem, de havde alligevel ikke købt noget. Jeg holder kun pauser når der ikke er nogen der kigger på min stand. Ofte kommer folk forbi i klynger. Folk tiltrækker folk. Så hvis jeg har brug for et lille hvil efter at have stået op i 3-4 timer, så sætter jeg mig, men ikke længere væk end at folk kan få øjenkontakt med mig. Man kender det selv når man er ude, og man står og spejder efter ejeren af den trøje man har forelsket sig i, og man kan ikke gennemskue hvem man skal spørge. Det må ikke ske på din stand. Så lige så snart nogen står med dine ting i hånden i længere end 15 sekunder, så er det op på fødderne igen, og frem til køberen for at tale med dem igen.

8. Jeg forsøger altid at tilgå folk med smil og humor. Der er intet værre end en person der virker dvask, uoplagt og egentlig hellere ville lægge derhjemme foran flimmeren og se tv. Så ret ryggen, smil og virk entuisiastisk omkring netop DENNE kunde. De skal føle sig som midtpunktet. Begræns dine pauser til et minimum. Du er sælger og skal være PÅ!

9. Når de rigtig stride krejlere kommer, så skal du huske på at de gør det her hver eneste weekend. Så når de begynder at presse dine priser langt under det der står på dit prisskilt, så skal du holde fast i din pris. Du kan selvfølgelig godt slå dine 5-10 % af, men de fleste vil forsøge at få dig ned på mindst 50 % af hvad du forventede. Der har jeg forskellige eksempler på hvad du kan sige til dem. Fx at hvis de ikke vil købe den, så kommer der en anden forbi og tager den. Du sælger den bare online i stedet, du er bare ikke kommet til at lægge den ud endnu, så det gør ikke dig noget om du får den solgt i dag. Det er en af dine mest populære ting på standen, så du sælger den bare til en af de andre der har vist interesse. Hvis de bliver ved, og nærmest bliver truende, kan du fortælle dem at nu er prutte festen slut. Du går ikke længere ned, og gider ikke diskuterer det mere. Det er prisen. Betal eller gå. Andre kan også gå hen og blive decideret ynkelige. Jeg skulle fx sælge et par sko for min kærestes søster. Et par helt nye Adidas sko. Hun ville som minimum have 200 kr. for dem. Det syntes jeg var alt for lidt, så jeg satte prisen dobbelt så højt. Hvis de ikke røg på standen, så kunne jeg sælge dem på en sneakers gruppe på Facebook i stedet. Der var rigtig mange forbi og se på dem, men ingen ville give prisen. Så efter halvdelen af dagen var gået, tog jeg en sort tusch og stregede prisen over en enkelt gang, så man stadig kunne se tallene, og så slog jeg en halvtredser af prisen. Så blev folk straks mere interessede, hvilket jeg godt var klar over. Går den så går den, og jeg ville gerne skaffe hende så mange penge som muligt. Den samme mand kom forbi rigtig mange gange. Og hun gik helt op i mit ansigt og sagde på gebrokken engelsk “I wan´t these shoes. Why won´t you sell them to me?” Forklarede ham rigtig mange gange, med et smil på læben, at det ville jeg skam også rigtig gerne, hvis han ville give mig det beløb jeg krævede. Han blev meget ynkelig og jamrede. Jeg stod fast på min pris. Det var jo en kamp om at vinde. Han ville give 300 kr. og det nægtede jeg. Som jeg sagde, havde jeg allerede slået 50 kr. af prisen. Fortalte ham at jeg lige havde sat dem ned, og de bare kom med hjem igen. Det rørte ikke mig. Efter vi havde diskuteret i rigtig lang tid, og folk efterhånden bare stod måbende og gloede på os (nok mest mig, da de ikke forstod hvorfor jeg stod fast), så overgav han sig. Han knækkede ud i smil. Sejren var min og han syntes jeg var lidt sej. “You are a though girl, you know that?” Og det gør jeg. Men det gav 50 kr. mere ind på kontoen. Små bække små, en stor å, som man siger.

10. Ofte begynder folk at pakke deres loppe stader sammen en halv til en hel time før at det hele lukker ned. Det skal du ikke også gøre, for det er her du kan komme af med de ting du ikke gider slæbe med hjem. Du har helt sikkert udset dig nogle ting, som du ikke orker at slæbe med hjem. Dem sørger du for kommer forrest. Jeg tog fx alle mine sko, som er det tungeste jeg havde, og stillede hele vejen hen af bodpladsen ved siden af, da de var kørt for længst. Så drejede jeg mit stativ, så det også røg ind ved siden af, men blev lettere at se. Og så kom der gang i min lille forretning. De sidste var ude for at gøre sig et kup. Jeg fik solgt 3 par sko, 1 tørklæde, 1 jakke og en 1 trøje på fem minutter. 450 kr. ned i min lomme. Mindre at slæbe hjem, da pengesedler vejen væsentligt mindre. Da dagen var omme havde jeg kun 2 fyldte ikeaposer, i stedet for 4 da jeg kom. Man skal aldrig forvente at komme med halvdelen. Hvis man er god, så er 1/4 godt gået. Husk at give store krammere til dine medloppere på standen. Det er en sej kamp i lige har været igennem de sidste mange timer.

På en uge havde jeg været på to loppermarkeder, og jeg har tjent 5700 kr. som nu kommer til at gå til min cykel sommerferie på Bornholm om en uge.

Èt aller sidste tip! Sørg for at gøre dig gode venner med de nærmeste stande omkring dig. Lad dem låne dit spejl, giv dem et stykke slik, og hav en fin dialog. Så sender de ofte kunder videre over til dig.

Dette indlæg er skrevet udfra min erfaringer og oplevelser. Der findes mange måder at gøre det på, så prøv dig frem. Og skriv endelig til mig, hvis du søger råd 🙂

En halv selfie fra standen på Frederiksberg. I baggrunden ses Sanna i fuld gang med at sælge.
En halv selfie fra standen på Frederiksberg. I baggrunden ses Sanna i fuld gang med at sælge.

Tak til de dejlige kvinder jeg har delt stand med. I er seje, søde og skønne. Dette indlæg er dedikeret til jer ❤

Kufferten er endelig tømt. Det samme er Bryggens lopper.

De sidste to dage jeg skulle have brugt på at shoppe i England, blev ødelagt af en slemt omgang syge. Igen. Sikke meget sygdom jeg har haft på den ene lille ferie tur. Og så den første jeg havde med James.

Nå, men jeg har endelig fået åbnet min kuffert og tømt den. Ja, altså ud på gulvet, bordet, og i min sofa. Jeg skal jo se alt hvad jeg har købt og sammensætte det.

Mine yndlings køb er fortsat min nye flotte sommerkjole, som en stor sort hat, som gør det hele meget ladylike. For at dresse det lidt ned, har jeg tænkt mig bla at bruge mine nye flade pang blå sko, med fine små udsnit. Og dertil kommer selvfølgelig min detaljerede nye taske. Suk. Lad det blive sommer og fine fester snart.

Men jeg har også shoppet fine pastelfarver (Selvfølgelig har jeg det). I form af… trommevirvel… NEGLELAK! For jeg har ikke 100 nuancer i forvejen. Nå, men de er gode og kostede fra 8 kr. og op til 20 kr (for en pakke med tre!!!) i Primark. Ihh, jeg er ked af at jeg ikke nåede derind igen. Men her er resultatet af dagen hygge med pastellerne.

Mine nye pastel negle, i alle tænkelige farver
Mine nye pastel negle, i alle tænkelige farver

Jeg er selvfølgelig også hoppet med på guld glimmer dillen. Det er jo noget med tatoveringer, og så er jeg straks på. Jeg har længe gået og følt mig for nærig til at betale 69-89 kr. for et ark på de danske hjemmesider, så da jeg så at man på E-bay kunne købe dem for 25 kr. slog jeg til og købte mit første prøve ark. Jeg havde også modtaget det da jeg ankom til England og det så ganske fint ud. I hvert fald ikke noget jeg ville betale mere for. Men da jeg så kommer til Primark, sælger de dem for… hold nu fast… 15 kr. arket!!! Og jeg ved ikke hvad jeg tænkte, da jeg KUN købte to ark, men det har jeg nu engang kun gjort. Har lige sat min første fjer på, fra Ebay købet som en tester, og syntes faktisk det er ret yndigt. For pokker jeg bliver guld blinget når sommeren kommer og ben og arme skal vises frem. Og jeg kan ligefrem tillade mig det til den tid, for jeg er gået på sukker-detox, så kiloene skulle gerne rasle af kroppen.

Mine tre guld ark (Beklager uskarpheden - Telias rep. har ødelagt mit kamera)
Mine tre guld ark (Beklager uskarpheden – Telias rep. har ødelagt mit kamera)
Lille gyldne fjer
Lille gyldne fjer

Udover nips ting og tøj, var vi også på kunstmuseum i London – Tate Museum. Og for at have et lille minde med hjem derfra, købte jeg selvfølgelig en fin plakat. Den kommer til at få en flot plads over vores seng i soveværelset, som et minde fra vores første rejse.

Tate Museum
Tate Museum

I dag var også den første dag med lopper på Bryggen. Jeg fik hurtigt hevet James ud af tøjet, inden han skulle ud på anden foto opgave efter vi er kommet hjem (Livet som selvstændig er lidt vildt!). Det blev til 3 vinyler til ham, og tre par nye sko til mig. I alt 130 kr. Okay, dvs 100 kr. sko til mig og 30 kr. vinyl til ham. Men det var godt nok vildt så meget bras der var at finde dernede. Bliver folk aldrig trætte af at sælge gamle vinglas, grimme brune krukker og underlige figurer? Og hvem køber det? Nå, men jeg fandt frem til de lidt yngre boder, altså ikke dem med legetøjet, men dem der havde lækre designer ting til salg. En kvinde ville have 400 kr. for at par sko jeg kiggede på, hvor jeg hovedrystende gik igen. Du er på loppemarked frøken! Så i stedet fandt jeg disse tre par sko. To af dem fik jeg for i alt 60 kr. og det sidste par (MARC JACOBS) gav jeg 40 kr. for. Pling! Lige på Mobilepay. Det er så pokkers let at shoppe på den måde. Og i så lang tid har jeg ledt efter de her femnine herresko, men de er der bare aldrig i min størrelse. Før i dag. Og så er det ene par endda med glitter. Love it. Nu søger jeg forresten gode råd, til smarte og handy sko hylder? Jeg har virkelig ALT ALT ALT for mange sko, og der er slet ikke nok plads på mine hylder. Så smid endelig gode råd min vej.

3 par sko = 100 kr.
3 par sko = 100 kr.

Indlægget er i dag skrevet fra min vindueskarm. Da jeg købte min Bryggebolig i sin tid, var idéen at jeg skulle sidde her og nyde udsigten dagligt med en kop kaffe og den bærbar. Desværre havde jeg ikke lige set det komme at jeg ville købe mine bedste venindes giga seng (2 m x 2 m) og den derfor ville blive gemt godt væk bag sengen. Og så har jeg en hund der DØR når jeg kravler herop, og tuder indtil hun må være med og er ved at skvatte ned imellem vindueskarm, radiator og seng. Så det bliver ikke til meget skriveri herfra. Men da hun fortsat er på ferie, så jeg mit snit til at smide dyne, bærbar og mig selv herop og nyde den dejlige søndags sol. Hurra for at have fri de næste 4 dage også. Og om lidt skal jeg også og klippes hos bedste veninden. Jubii!!!

God søndag og nyd solen 🙂

Min hemmelige yndlingsplads i bryggeboligen
Min hemmelige yndlingsplads i bryggeboligen

Steder at handle online

Min veninde spurgte mig hertil aften hvor jeg foretrækker at sælge ting online. Så jeg tænkte at jeg ville lave en guide til hvilke sider jeg bruger til køb og salg online.

Hvis jeg skal sælge dyre ting, bruger jeg følgende Facebook sider:

https://www.facebook.com/groups/191091057681649/?fref=ts

https://www.facebook.com/groups/1529146840672525/?fref=ts

De er især gode til dyre smykker, sko, tøj, tasker osv.

Hvis jeg søger efter vintage sager, så bruger jeg disse sider:

https://www.facebook.com/groups/258261174293270/?fref=ts

https://www.facebook.com/groups/1449080355310508/?fref=ts

https://www.facebook.com/groups/502297623240233/?fref=ts

Jeg leder især efter teak møbler for tiden, og der er den sidste gruppe helt perfekt.

Mine lokale sider:

https://www.facebook.com/groups/537405823018692/?fref=ts

https://www.facebook.com/groups/154757791401295/?fref=ts

https://www.facebook.com/groups/594513013977351/?fref=ts

Det er også vigtigt at man søger lidt lokalt. Da jeg bor på Bryggen, er jeg tilmeldt grupperne for Amager, Islands Brygge og Christianshavn. Det er lettere for folk at overskue at købe fra nærområdet, da man hurtigt kan smutte forbi og se om det lige er noget for en. Jeg har både købt og solgt ting til folk fra samme vej som jeg selv bor på. Lokalt er altid godt.

Hvis man gerne vil have gratis sager, så brug disse sider:

https://www.facebook.com/groups/155166981322479/?ref=ts&fref=ts

https://www.facebook.com/groups/27733716550/?fref=ts

https://www.facebook.com/groups/143549182447541/?fref=ts

https://www.facebook.com/groups/gratistingbortgives/?fref=ts

Det giver også en god mavefornemmelse at give ting væk. Fx har jeg indført at vi giver alt overskydende mad væk fra ugens måltider hver fredag ude på arbejdet. Det er utrolig vellykket. Jeg har også givet hundefoder og sun lollys væk. Det behøver ikke være mad man giver væk. Også dine ting kan gøre glæde. Jeg har givet plakater, bøger, smykker og meget andet væk. Det giver luft i dit hjem og karma på kontoen.

Hvis der rigtig skal krejles, foretrækker jeg følgende sider:

https://www.facebook.com/groups/622165814500396/?fref=ts

https://www.facebook.com/groups/326300454100361/?fref=ts

Der er sammenlagt over 80.000 brugere der måske vil købe dine ting.

Husk at følge reglerne for hver enkelt side, ellers risikerer du karantæne. Det er en god idé at skrive mindstepris og størrelse på dine opslag. Og sæt så dine ting til salg, en aften hvor du har tid til at svarer folk der henvender sig.

Hyg med at shoppe og sælge ud 🙂

En sød tanke, fra en sød sælger

Sidste søndag sad jeg og bød løs på en kasse, med en masse små rum i. Jeg syntes den var super fed og havde på en ellers anden måde overbevist mig selv om at den var lavet af teak. Ja, ligesom alle andre danskere er jeg faldet i teakfælden og nu skal alt bare være i teak. Så jeg starter auktionen med et bud på 30 kr. Det stiger stille og roligt, og da klokken er 22.00 og budrunden slutter, vinder jeg med et bud på 236 kr. Lige lidt mere end jeg først ville have betalt, men tænker at sådan er det bare.

Da jeg nogle dage senere får den ind af døren, bliver jeg slemt skuffet. Den er hjemmelavet, men er dog fra fra 70´erne som sælgeren havde lovet. Hun havde hele vejen igennem været rigtig sød og ærlig, men jeg skulle nok have spurgt lidt mere ind til kassen.

Jeg skriver til hende at jeg er lidt skuffet over kassen og den ikke lever op til mine forventninger. Det syntes hun er rigtig ærgerligt, og tilbyder mig pengene tilbage og at vi kan deles om portoen. Jeg takker i første omgang ja tak, men kan dagen efter ikke rigtig finde tiden til at skulle få den pakket sammen og sendt af sted, så jeg skriver til sælger at jeg vil male den og hænge den op alligevel. Det tager hun rigtig fint og så troede jeg egentligt at det var det.

MEN i dag da jeg skal ned på posthuset og hente mine nye sneaks (se andet indlæg), får jeg at vide at der lægger en ekstra pakke til mig. Jeg kan slet ikke huske hvad jeg skulle have bestilt, men tænker at jeg nok bare har glemt en eller anden ting i farten. Jeg får en lille æske i hånden, som rasler en hel del. Jeg aner fortsat ikke hvad det kan være. Da jeg får åbnet pakken, opdager jeg at det er den fineste lille vase som jeg havde skrevet på, at jeg syntes var så yndig og jeg lige måtte overveje om jeg skulle købe, som sælgeren har sendt til mig, sammen med en sød lille note. Jeg bliver helt varm om hjertet. Tænk at nogen vil være så søde at sende en ekstra ting til mig, fordi jeg ikke syntes det andet levede op til mine forventninger. Af hele mit hjerte tak til Birgit. Nogle mennesker er bare så skønne og har gode hjerter.

Desværre gik vasen i stykker på turen, men noten overlevede og kommer op på mine ny indkøbte tavler i soveværelset, som en lille reminder om at være sød ved sine medmennesker og huske næstekærlighed ❤

Den lille vigtige note
Den lille vigtige note

SNEAKS shopping!!!

Det er altså farligt at opdage en Facebook side, hvor man krejler sneaks til halv pris, selvom de kun er gået i få gange. Jeg er i hvert fald hooked.

Så jeg har fået de to første ind af døren. Og det tredje købte jeg på min tur til Fyn i denne weekend.

Jeg endte med at købe et par i bordeaux, som har en lyserød kant. Jeg var først lidt i tvivl om de blev for unge til mig (ja, jeg er kommet i den alder hvor man også skal overveje sådan nogle ting). Men tænker at resten af min garderobe også er små funky, så jeg turde godt springe ned i dem. Og nu er jeg helt pjattet med dem. Fik dog stoppet mig selv fra at købe et par i pink også. Det er åbenbart der min grænse i farvekortet, hvad angår sneaks, går til. Så lærte jeg også det.

For halvanden uge siden, sad jeg i metroen på vej ud til min kærestes onkel. På sædet til venstre for mig sad en pige og hendes sko var super fede. I stedet for at være lidt cool og gå over og rose hende for hendes fantastiske valg af sko, var jeg en kylling og endte simpelthen med at tage et billede af dem i smug. Croppede billedet godt ned, så man kunne se skoen og så smide det ind i sneaks gruppen. 20 sek. efter lå der 3 besvarelser om hvad skoen hed og en masse bonus info. Et par dage efter bliver jeg tagget af en veninde, inde i gruppen, som havde set skoen i min størrelse derinde. Så sejt husket. Så jeg bød straks på dem og vandt den lille auktion. Sælgeren var den sødeste pige og vi har rigtigt ping ponget over de fine sko, og der lå også en skøn seddel i posen, hvor i der stod at hun håbede at jeg blev rigtig glad for skoene. Så en helt speciel tak til Natalia fra Svendborg 🙂

Men da jeg så var på Fyn, skulle jeg lige ind i den lokale sko butik og se hvad de havde af sko, da de havde ophørs udsalg. Så har de et par Vans stående… MED GLITTER! Igen, må jeg lige hive i mig selv og huske på at jeg er passeret de 30 år. Så jeg sender en snap ud til hele omgangskredsen og skriver “Go eller no go?” Gudskelov er de alle sammen på min side, og jeg svinger skoene hen til disken og går derfra med et par glitrende sko. Jeg havde dem på, på jobbet i dag og de er helt perfekte. Og så matcher de mit nye guld glitter cover, som jeg har købt til arbejdstelefonen. Hvem kan nogensinde få for meget glitter i grunden? Hvis det stod til mig, så havde vi en hel væk dækket i glitter. Men det får jeg nok ikke lov til.

Siden hedder: Just Sneakers

Jeg har simpelthen shoppet så meget i denne weekend. Altså andet end sko, så nu er der rigtig stof til shoppe kategorien.

Mine nye sko, til samlingen.
Mine nye sko, til samlingen.
Go eller no go
Go eller no go