Jeg bor på en vej

Jeg bor på en vej. Det er en helt speciel vej. Med få metrostop fra indre by, kan du lande lige midt på min vej. Det er en vej der er fyldt med glade mennesker, og larm om sommeren, og stille vandringer om vinteren.

Jeg lærte først min vej at kende, da jeg engang imellem valgte at cykle på den, når jeg skulle på arbejde, og ville følges med en sød kollega. Ellers drejede af, lige inden vejen startede.

Men jeg har altid syntes at min vej, var noget helt specielt. Også inden jeg flyttede hertil, kiggede jeg altid op på lejlighederne, og spekulerede over hvem der boede lige netop her. På den vej, der førte ned til havnebadet og glade sommerminder. Det måtte være en rigtig god vej.

Ved et tilfælde og ud af det blå, landede min adresse pludselig på denne vej. Lige i starten af vejen, for at være mere præcis. I begyndelsen var jeg meget beæret over at være en del af lejlighederne. Nu kunne jeg kigge ud og ned, i stedet for at kigge op og beundrer.

Fra min lejlighed kan man se ned på vejen. På alle de mennesker der hver dag går forbi. Nogle har faste rutiner, hvor andre pludselig dukker op.

I starten af min vej, ligger en 7-elleven. Dem kan man finde i hele verden. Men den der ligger på hjørnet af min vej, er noget helt specielt, fordi ejeren virkelig er super unik. Jeg kommer efterhånden ret ofte, og får en god sludder, med både Jeanett som står bag disken, og Steffen som ejer butikken. Vi kender hinanden utrolig godt. Desværre stopper han lige om lidt og rejser hjem til det jyske. Da jeg mistede mit job, var Steffen den første til at tilbyde mig et job bag hans disk. Faktisk lærte vi hinanden at kende, fordi jeg ikke syntes hans rundstykker var smurt godt nok. Det endte med et længere opkald, hvor vi fik talt om alt muligt, udover de dårlig smurte boller. Nu sender jeg blot en snapchat, hvis de fejler noget.

Lige overfor mig, bor min veninde Karna. Vi har lært hinanden at kende, fordi vi begge to har et stort shoppe-gen. Så efterhånden som vi mødtes, og solgte ting til hinanden, kom vi tættere og tættere på hinanden. I dag går vi aften ture, træner sammen (når vi kan komme til det), skriver sammen dagligt og hun er blevet en af mine bedste veninder. Da min kæreste var på stadion i Paris og var bombetruet, var hun den første til at tilbyde at komme over og yde krisehjælp. Hun sad hos mig det meste af natten, og trøstede mig. Hun er en sand veninde. Og samtidig et af de slags mennesker, som er ubeskrivelig vigtige at have i sit liv, for hun vil gå igennem ild og vand, for at beskytte dig. Og derfor vil jeg gøre det samme.

Længere nede af min vej, bor Ditte, sammen med hendes søde datter og mand. Hun er et kreativt og smuk væsen, som alle her på Bryggen kender. Hun ejer samme shoppe-gen som Karna og jeg. Vi bor også i samme andelsbolig, så vi er gode til at følges ad til møder, og tale om de forandringer der sker i vores f0rening. Det er guld værd, og rart at vide at der er nogle man kan sparre med, når der sker ændringer i vores lille boligkompleks.

Lige overfor Ditte, ligger der den hyggeligste lille kiosk. Den hedder Lucky Shop. Når jeg kommer derind, lyser de altid op. De kender mit navn og ved at jeg bor længere oppe af vejen. Når jeg møder dem på vores vej, stopper de altid op, og spørger hvordan det hele går. Det er der jeg henter mine pakker, og kan gøre det selvom klokken er 00.00 om aften. Og de smiler altid.

I vores gård er der tre gårdmænd. Danny og Brian er vores to fantastiske gårdmænd, som altid står klar til at hjælpe mig, hvis der er problemer med min bolig. Jeg møder dem alle steder på Bryggen, og vi kender efterhånden hinanden rigtig godt, da vi tager en god hverdagssnak, hver gang vi render på hinanden. De er også fast inventar til min årlige åbent hus fødselsdag. Den sidste gårdmand, står for at vaske vores trapper, og selvom han taler gebrokken dansk, starter han altid min morgen med “Gooodmorgen Louise, hvorn er din dag?”. Det kan man kun smile af.

Når jeg handler i Brugsen, kan jeg altid være sikker på at hilse på ansigter som jeg kender. En af kvinderne dernede, hedder Nikita. Vi deler samme interesse, for tatoveringer. Flere gange har jeg næsten stoppet køen, fordi vi har plapret løs om tatoveringer. Men ofte ender det med at folk deltager i samtalen. Alle har jo en tatovering eller to i dag.
Når min hund skal have foder, går vi ned i dyrehandleren. Der vil Molly gerne med ind, for hun får altid tilbudt hjemmelavede godbider. Man kan mærke kærligheden til dyrene, helt ud på gaden, og alle hundene skal trækkes væk fra butikken.

Selvom jeg til tider er utrolig træt af larmen fra gaden, når sommeren når på sit højeste og folk ikke kan finde ud af at opfører sig pænt, når de besøger min vej, så holder jeg stadig utrolig meget af at bo her. For den er fyldt med dejlige mennesker.

Så tak til alle dem der gør en forskel ❤

 

Ærlighed

Jeg opdaterer en del på Facebook, når tingene flyver op og ned jobmæssigt.  For mig er det vigtigt at man viser begge sider af livet som selvstændig. De fleste viser kun toppen af isbjerget, og ikke hvad der gemmer sig derunder af hårdt arbejde, knuste drømme og søvnløse nætter. For dem er der i starten flere af, end der er successer.

sucess-is-an-iceberg

På det seneste har det handlet en del om hvordan det har set ud med min a-kasse. I går ringede de for at bede mig om at opsige mit deltidsjob, da de havde lavet en fejl med mine supplerende dagpenge. Vi tager den lige kort igen. Min a-kasse beder mig om at opsige mit arbejde!

Først bliver jeg ærlig talt lidt ude af den. Jeg ringer til min arbejdsgiver og opsiger mit job øjeblikkeligt, for derefter at ringe til a-kassen igen. Kvinden jeg taler med er kold som is, og det lyder ikke til at være noget der rør hendes sønderligt at de har begået en fejl, der har stor konsekvens, ikke bare mig for mig, men også for min arbejdsgiver.

Jeg spørger til hvor langt de er med behandlingen af min skrivelse om at starte min selvstændige virksomhed, og jeg bliver stillet om til en mere hjertevarm kvinde, der er venlig og lyttende. Det er først til slut at jeg forklarer hvorfor jeg egentlig er stillet igennem. Hun fortæller at jeg blot kan starte virksomheden op samme dag, da hun gerne vil sige god for mig, men med alt min erfaring indenfor a-kasser, takker jeg nej. Jeg skal have det hele godkendt på skrift, før jeg gør noget som helst. Hun tør ikke love hvornår jeg kan blive godkendt, men hun rykker mig frem i køen.

I dag vågner jeg op til lyden af en email. “Du har ny post fra ASE”. Kl.09.05 har en medarbejder ment at der skulle noget god karma min vej. JEG ER BLEVET GODKENDT TIL SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED. Så nu skal Line Marie Skjoldan, som jeg netop har sagt op hos i går, bare have en ny k0ntrakt fra mig, og så bliver hun min første klient hos Rose Media.

Tag disse kloge ord fra min afdøde morfar. Han var en dygtig forretningsmand ❤ (Det er fra vores familieavis)

morfar
Nu vil jeg holde juleferie.

Rigtig glædelig jul!

 

“Du laver jo hele tiden noget”

Som overskriften siger, så tror folk hele tiden jeg har gang i noget nyt. Og det er egentligt som sådan også sandt – det er bare ikke altid det er noget der giver penge på bundlinjen. Og det er der jeg er nødt til at bevæge mig hen, for at få hjulene til at løbe rundt. Så fremover og det næste lange stykke tid, er der lukket for “vennetjenester” og “bytte aftaler”. Det betaler ikke min husleje og mad. Jeg forventer at starte op for alvor i midt januar, hvor jeg starter virksomheden “Rose Media”, hvor man kan få hjælp til koncept udvikling, foto, Social Media, PR og online kommunikation. For jeg kan efterhånden rigtig mange ting, og mit netværk har bredt sig så meget, at jeg kan begynde at se at det gavner. De sidste par dage er jeg blevet kontaktet af flere spændende personer, der gerne ville have min hjælp, eller har sendt mig videre til nogle mulige kunder. Jeg er dem evigt taknemmelige. Og så roser jeg mig selv for mit hårde arbejde. For det kræver faktisk en hel del at holde sit netværk i live. Hvis jeg gik offline i en måned, så ville jeg miste en kæmpe værdi og engagement fra folk der i dag følger mig. Jeg bruger mine online platforme hver eneste dag, og det er vigtigt at de forbliver opdaterede. Jeg hører tit “Hvorfor logger du ikke lige af i nogle dage og tager den med ro?” og svaret er ret simpelt. Det er fordi jeg ikke har lyst. Hvis jeg slapper af og ikke har fingeren på pulsen, så bliver jeg skør. For jeg har lyst til at være med hvor det hele sker. Samtidig gør jeg det også i mit eget tempo, og hvis jeg fx deltog i alle de events jeg tilmelder mig, eller viser interesse for, så var jeg dejset om for længst. I stedet udvælger jeg nøje hvad jeg har lyst til at opleve, dele og lade ske. Både online og offline. Mange tror jeg opdaterer om alt muligt jeg lige syntes er morsomt, men faktisk ligger der en del tanker bag. Jeg ved også hvem jeg får til at klikke på hvilke links. Hvem jeg provokerer, og hvornår jeg lige er på vippen til at gøre nogle virkelig sure. Men jeg kan godt lide at provokerer en smule, og samtidig har jeg “venner” på FB med alle former for holdninger. Men jeg fornemmer også at man godt er klar over at man holder en sober tone på min væg og der derfor kan komme nogle rigtig gode og relevante diskussioner ud på væggen, som så kan blive vendt på hovedet. Det er dog sjældent at jeg blander mig for meget i politik, men engang imellem stikke jeg hovedet frem og siger min mening. Men så kan man også være sikker på at jeg har styr på min holdning til netop denne sag. Nu går min post lidt i selvsving, fordi det er sent om natten og jeg har nørklet med en hel del tanker det sidste stykke tid. Men jeg kan se at mine drømme går den rigtige vej. Nogle gange bliver jeg virkelig ramt af frygten der siger at jeg ikke kan klare et iværksætterliv. Tænk hvis folk ikke betaler. Ikke mener at jeg er god nok. Hvad hvis ingen hyrer mig. Eller hvis folk skrider fra alle deres aftaler. Men jeg tror bare jeg må forsøge at lægge frygten på hylden og gemme janteloven langt væk. Jeg kan jo se hvordan det lykkedes for andre, så kan det selvfølgelig også lykkedes for mig. Jeg har mødt en person der har hjulpet mig de sidste tre måneder med at blive “mig” igen. Nu kan jeg igen mærke mine mavefornemmelser. Træffe de rigtige valg. Smile oprigtigt. Tro på mig selv. Og vi taler om at få et fælles kontor sammen. Hvis vi gør det, vil vi kunne bringe vores energier ind i det samme lokale næsten dagligt, og løfte hinanden op. Både business minded, men også psykisk. Vi er begge to klassiske 7´ere på enneagram skalaen, som gerne vil have alle omkring os er glade og føler sig godt tilpas. Det føles rigtigt. Det hele. Og jeg er næsten ikke bange mere. Det bliver et kæmpe spring, men jeg er klar. Og jeg venter i spænding på at de sidste ting falder på plads.

Godnat. Klokken er 02.00 og det er sengetid.

Vælg din rigtige tatovør

Jeg har i et par år holdt mig til én tatovør, da jeg vidste hun kunne sit kram.

Men for ca et års tid siden, rykkede hun over i en ny shop. Wicked work shop, der ligger i starten af Nørrebro. Her afholdt de walk-ins hvor man kan vælge et design som et tegnet på forhånd, og så koster det KUN 500 kr. Og det skal lige siges at tatoveringer hverken er små, kedelige eller i dårlig kvalitet, tværtimod får man virkelig noget for sine tattoo skillinger.

Det var så her jeg mødte Mark Snor. Egentlig skulle jeg bare ind til Aygyl og have tatoveret en ræv. Men der var lang ventetid, og så var der en tatovør som havde tegnet de fineste roser. Og irriterende kunde som jeg nu engang kan være, fik jeg ham faktisk til at lave rosen i sort/hvid, i stedet for i farver (normalt får man ikke lov til at bede om ændringer ved walk-ins). Så det var jeg utrolig glad for, da jeg så kunne sætte den på min underarm, og den passede til resten af mine tatoveringer på mine arme, som alle er i sort/hvid.

louisepasfoto-100xb

I lang tid havde jeg skrevet en liste over motiver jeg gerne ville have lavet, og da jeg havde set hvor fint et stykke arbejde han havde lavet med rosen, var jeg straks overbevist om at han også kunne lavet noget kreativt med alle de andre idéer jeg gik og tumlede med. Og ganske rigtigt. Jeg nåede kun lige at nævne et par idéer, før han havde tegnet skitser, der var lige efter mit hoved.

Så vi gik først i gang med den der var vigtigst for mig. At få fjernet teksten der var på hele min højre side af min arm. Jeg var virkelig træt af den. Og måtte høre en del for den. Så Mark foreslog at vi lavede en lysestage der i stedet. Han designede den helt selv. Og sendte mig skitsen. Jeg var solgt på stedet. Den var helt perfekt. Jeg elsker hans stil. Hans fine linjer og alle de krummelurer den var fyldt med, uden at den blev for meget. Samtidig kunne den dække teksten på min arm.

For at den ville passe til de andre tatoveringer jeg har, tilføjede han fine små prikker omkring den, som Aygul i sin tid har lavet på mit venstre håndled, omkring min rose, da hun lavede et cover up.

Den blev så flot, da vi efter mange timer var færdige. Jeg skal dog stadig vænne mig til at jeg har så stor en tatovering på min arm. Men jeg syntes den er utrolig flot. Og lyset er tændt for min morfar, som gik bort alt for tidligt ❤ Vi mangler at tilføje lidt hvidt i den, og samt “tænde” for lyse ved at lave aura med små fine prikker omkring flammen. Men det kommer vi til næste gang.

louisepasfoto-93xb

Mit næste projekt blev Langebro´s udkigstårn. Jeg havde længe gået og overvejet hvordan jeg kunne få mig en “Amager tatovering”. Altså, ikke en plade på lænden, men en ting der symboliserede mine efterhånden 14 år på øen. Det er snart det halve af mit liv. Og det ser ud til at jeg bliver her i mindst 3-4 år endnu, da vi formentlig køber en ny lejlighed snart, på Islands Brygge igen (mere om det snarest). Og så ramte tårnet mig. Ikke sådan fysisk, men tanken. Alle fra Amager kender stedet, og det har en form for værdi, der sidder i hjertet. Det er også stedet jeg mødes med folk, hvis de er på vej over til mig. “Lad os mødes på Langebro, ved udkigsposten”. Det kan jeg meget godt lide. Efterfølgende har jeg faktisk indgået en aftale med en kvinde jeg i fremtiden skal starte firma op sammen med, netop pga jeg har taget et billede af det tårn. Det bliver ved med at få flere betydninger. Og så syntes jeg faktisk bare det er skide skægt at have tatoveret. Mark fik den tegnet præcis som jeg drømte om. Ikke for meget. Ikke for lidt. Lige i øjet. Så nu sidder den på min højre underarm resten af livet. Uanset hvor jeg så ender med at bo rundt omkring i verden, så vil Amager altid være en del af mit hjerte. Og arm.

louisepasfoto-88xb

Den næste tatovering jeg fik, var til min mor. Jeg har min far tatoveret længere oppe af armen. Den er lavet af Uffe Berendt, og tegnet af My Buemann. Jeg har i rigtig mange år tænkt på at få lavet en føntørre til min mor. Hvorfor? Nej, hun er ikke frisør. Hun er til gengæld dagplejer. Og hver morgen vågnede jeg som barn til lyden af min mor der stod og føntørrede sit hår nede i vores gang, inden hun fik de første børn ind af døren. Og resten af mit liv, har jeg tænkt på hende, når jeg hører lyden af en føntørrer, og straks får jeg den her tryghedsfornemmelse. Det er lidt skørt. Så derfor fik jeg lavet en god gammeldags føntørrer med “mor” skrevet i ledningen. Hun rystede forresten bare på hovedet af mig da jeg glad forsøgte at vise hende den, sidste gang jeg var hjemme på Fyn.

louisepasfoto-102xb

Den seneste jeg har fået lavet, er en touch up af min gamle ugle på håndledet. Den var efterhånden blevet lidt trist, og detaljerne var faldet sammen. Det var ærgerligt at se den hænge med næbbet dagligt, og det tror jeg også Mark ret hurtigt opfangede, og det kriblede i hans fingrer for at få lov til at fikse den. Så det gjorde han. Så nu har den et glimt (eller ti ) i øjet, og vingerne er spredt ud. Den har fået en større gren og ny fjerdragt. Den er i det hele taget bare blevet super flot!

louisepasfoto-91xb

Kort om Mark, så er han pokkers tålmodig. Og smiler af mig, når jeg begynder at fjumre rundt og panikke over hvad han har af idéer. (Desværre) har han altid ret. Fx sagde han at der skulle skygger i min føntørrer, hvilket jeg nægtede. Og nu syntes jeg den ser tam ud i forhold til alle de andre. Det var ham der ville fikse uglen, og se bare hvor flot den er nu. Jeg var skeptisk overfor at skulle have en kæmpe lysestage på hele min ene arm, men han garanterede mig at det ville blive flot. Og det er den. Så lige nu er min frygt lidt, at han siger at jeg bliver tusset på hele kroppen med tiden (!!!!), når nu han plejer at få sin vilje og ret. Så nu må vi se hvordan pokker jeg ser ud om et par år. Er garanteret bare helt sort af tatoveringer.

Han er god til at lytte. Han forstår hvad det er man gerne vil have lavet. Igen, meget tålmodig.

Så har han god humor. Og jeg kan afsløre at det er hans skyld at jeg brugte en hel søndag på at se “Bonde søger brud”. Ja, hvis man graver længe nok, så er der mere end kæk skaterdreng fra Amager gemt i ham. Han er super cool!

louisepasfoto-87xb

Det jeg vil sige med mit indlæg, er at man er i virkelig gode hænder i wicked workshop. Og jeg er virkelig glad for mine flotte tatoveringer fra Mark. Man får virkelig et håndværk. Der bliver lagt tanker, tid og hårdt arbejde i dine tatoveringer. Uanset om man kommer og fortæller at man gerne vil have lavet en cykel, en føntørrer og Langebro, så syntes han det er cool projekter, som han gerne går ind i.

Thomas der også arbejder dernede, har lige tatoveret mig i lørdags, og den er mindst lige så flot, så ham kan man altså også roligt gå til.

Klapsalver til drengene for at have opbygget en shop, hvor man føler der bliver taget godt hånd om en, og fordi de har skabt et roligt miljø, hvor man har lyst til at hænge ud.

Jeg glæder mig allerede til d.5 janauar, hvor vi går videre med projekt arm.

Mark: https://www.facebook.com/markSNORtattoo/?fref=ts
Wicked Workshop: https://www.facebook.com/WickedWorkshop/?fref=ts
Thomas: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.940487805993354.1073741830.156453277730148&type=3
Aygul: https://www.facebook.com/aygultattoo/?fref=ts

louisepasfoto-24xb

Photo credit: James Hjertholm https://www.facebook.com/JamesHjertholmPortfolio/?fref=ts

Store drømme

Jeg er i øjeblikket ved at skaffe mig nye klienter, til min kommunikations virksomhed, som starter op i Januar.

Jeg har nørklet lidt med det helt rigtige navn, som beskriver alt hvad jeg laver, men jeg kan da fortælle så meget at jeg kommer til at tilbyde PR, SoMe, kommunikation, konceptudvikling og foto.

Da jeg spurgte ud i mit netværk på FaceBook var de dog ikke i tvivl om “Rose Media” var det helt rigtige navn. Min FaceBook page er blevet oprettet og det ender nok også med at blive det navn jeg holder fast i. Find siden her: https://www.facebook.com/RoseMedia1/ Der kommer snarest meget mere info.

Så er jeg begyndt at kigge på at lave en hjemmeside med mine ydelser, priser og billeder. Tictail virker meget overskuelig og let at finde rundt på.

Der sker en hel del for tiden og jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang til januar 🙂

Vind et photoshoot med Louise Rose Photography

Alle har fine julekalendere der kører hvert år på FaceBook, og jeg har altid gerne ville lave min egen.

Tidligere har jeg hjulpet andre virksomheder med at lave deres, og gør det fortsat, men i år har jeg lavet min helt egen.

Fra januar starter jeg igen virksomhed (mere om det i næste indlæg), hvor jeg bla laver portrætbilleder, hvilket er det du kan vinde i min julekalender konkurrence: https://www.facebook.com/LouiseRosePhoto/

Hver dag lægger jeg et nyt billede ud, hvor du skal svarer på dagens spørgsmål eller like opslaget, og ud af alle deltagere vælger jeg d. 24 december en vinder af konkurrencen.

Det er samtidig en sjov måde at teste alt muligt af på. Da det er min egen side, så er det også min egen risiko jeg løber når jeg fx laver et nyt opslag med et nyt billede hver dag, i stedet for at køre en konkurrence hver advent eller kun slå et par billeder op en enkelt gang. Jeg vil gerne se hvordan det fungerer i praksis, inden jeg kan anbefale det til mine egne klienter.

Så husk at deltag hver eneste dag frem til d.24 december. Måske bliver du den heldige vinder?

11232194_1660153294264105_4977235062169878220_o 12232751_1660163304263104_7587553236278222601_o 12244779_1660154487597319_8837498083661861579_o  12239460_1660159237596844_3037459927835715973_o https://www.facebook.com/LouiseRosePhoto/